Om turen | Turen henvender sig til | Praktisk info | Booking
Vinterferien på Sulseter er noget helt særligt. Mange af vores gæster har rejst med os år efter år, nogle i mere end 20 år, og det forstår man godt. Her får du en uge fyldt med sne, fællesskab og aktiviteter for både børn og voksne.
Dagene tilbringes i de smukke omgivelser på Sødorpfjellet, hvor der er kilometervis af langrendsspor lige uden for døren. Vi arrangerer desuden en til to heldagsture til alpine skisportssteder, typisk Gålå eller Kvitfjell. Fra 2025 kan du også vælge en tur til Fefor alpinanlæg. Her er gode muligheder for både begyndere og øvede skiløbere.
På sidstedagen samles vi alle til to af ugens faste traditioner:
- Snehulebygning for børnene, hvor der graves, laves rutsjebaner og leges i sneen.
Mens børnene bygger, tænder de voksne bål og griller pølser med lomper. Som en ekstra oplevelse får børnene mulighed for en tur på snescooter. Et højdepunkt de sent glemmer.
- Jagtstarten, hvor man dyster mod sig selv på en rute med en selvvalgt tid.
Sulseter Fjellstue danner rammen for ugen. Her er en afslappet atmosfære med plads til hygge efter dagens aktiviteter, hvad enten det er foran pejsen, over et spil kort eller bare med udsigten til de sneklædte fjelde.
Du kan vælge mellem kør-selv eller busrejse. Vores egen bus kører fra Storkøbenhavn direkte til Sulseter og retur. Det giver en nem og tryg start på ferien, og allerede i bussen begynder hyggen.
Turen henvender sig til alle, der ønsker en aktiv og hyggelig vinterferie på fjeldet. Den er oplagt for familier, som vil nyde en uge sammen på ski, uanset om I er nybegyndere, der prøver kræfter med sneen for første gang, eller erfarne skiløbere, der gerne vil udfordres på længere ture og alpine nedfarter.
Med aktiviteter for både børn, unge og voksne er programmet sammensat, så alle kan være med. For børnene er der masser af leg i sneen, sjove traditioner og plads til fællesskab, mens de voksne kan nyde roen, naturen og gode stunder sammen.
Turen passer også perfekt til venner eller par, der ønsker at dele en oplevelse ud over det sædvanlige. Sulseter byder på den autentiske fjeldstemning, hvor skiløb, fællesskab og hyggelige aftener går hånd i hånd.
Kort sagt: En uge på Sulseter er for alle, der drømmer om en vinterferie med nærvær, aktivitet og uforglemmelige oplevelser i sneklædte omgivelser.
Mødested og afrejse – busrejse
Fredag den 6. februar 2026
Roskilde Station kl. 18.00
Lyngby Station kl. 19.00
Ankomst på Sulseter: lørdag den 7. februar ca. kl. 08.00
Mødested og ankomst – kør-selv
Lørdag den 7. februar 2026
Sulseter Fjellstue, Sulsetervegen 149, 2640 Vinstra (Google Maps). Lokal afgift skal betales på fjeldvejen.
Værelser og hytter er klar fra kl. 16.00
Returrejse – busrejse
Fredag den 13. februar 2026, afgang kl. 19.00
Ankomst: Lyngby St. kl. 07.00 og Roskilde St. kl. 08.00, lørdag den 14. februar
Returrejse – kør-selv
Lørdag den 14. februar 2026
Værelser og hytter skal forlades senest kl. 13.00
Skidage
Kost & logi
Busgæster:Første måltid er morgenmad på ankomstdagen, sidste måltid er aftensmad på afrejsedagen.
Kør-selv:Første måltid er aftensmad på ankomstdagen, sidste måltid er morgenmad på afrejsedagen.
Aktiviteter
Langrendsture på fjeldet i Sulseters område (Sødorpfjellet)
Jagtstart og snehulebygning for børnene (hvis sneforholdene tillader det)
Hygge, socialt samvær og brætspil på fjeldstuen om aftenen
Alpint
Sulseters egen lille bakke er åben 2–3 timer dagligt
Mulighed for ture til Gålå, Fefor og Kvitfjell – vores bus kører dertil en til to gange i løbet af ugen
Skiudstyr
Kan lejes under opholdet til meget favorable priser. (Se prisliste her)
Overnatning
Hytter med plads til 2–5 personer
Fjeldstuen med dobbelt-, triple- eller familieværelser. De fleste med bad og toilet.
Transportmuligheder
Busrejse som beskrevet ovenfor
Kør-selv: ca. 940 km fra København
Fly til Oslo, videre med tog/bus til Vinstra (ca. 20 min. fra Sulseter)
Mulighed for afhentning/aflevering i Vinstra – aftales på forhånd via telefon eller mail
Husk
Sengelinned, håndklæder og håndsæbe til eget brug (kan lejes på fjeldstuen). Se evt. pakkeliste.
Pris, kør-selv:
Voksne (13+ år): 5.100 kr.
Børn (4–12 år): 2.550 kr.
Børn (0–3 år): 0 kr.
Pris, busrejse:
Voksne (13+ år): 6.100 kr.
Børn (4–12 år): 3.200 kr.
Børn (0–3 år): 550 kr.
Copyright Ski & Fjeld 2025 © Alle rettigheder forbeholdes