Forårstur

Forårstur til Sulseter

09. mar. - 15. mar. 2025

Pris: Kr. 4.995,-

Fem fantastiske dage på ski i et af Norges flotteste og bedste langrendsområder

Om turen

Vi skal nyde 5 fulde dage sammen i smukke omgivelser i det norske vinterlandskab. Bemærk: Den 09. og 15. marts er rejsedage.

Det bliver dage fyldt med ture i sneen på ski og snesko og hygge ved pejsen om aftenen.


Den første dag går med introduktion til langrendsski, hvis man har behov for det, så vi de næste dage kan udforske naturen omkring Sulseter på Sødorpfjeldet. Herefter bliver dagene planlagt efter vejret og deltagernes niveau og ønsker.

Hvis man ikke har behov for introduktion vil én af vore instruktører arrangere en tur eller man kan selv udforske naturen.


Vi har mange løjper af varierende længde og hårdhed lige udenfor døren, men vi kan også træde vores egne spor, hvilket virkelig giver en følelse af at være på eventyr. Det samme gør en aftentur under stjernerne, hvor vi håber at se nordlyset danse på himlen.


Alle deltagerne bor sammen på vores hyggelige fjeldstue. Det giver de bedste muligheder for at hygge ved pejsen og nyde fællesskabet. Der er mulighed for at bo på enkeltværelse mod et tillæg.


Turen henvender sig til

Den aktive person, et voksent publikum. Du må gerne være ny på langrend med drømme om at komme ud og opleve den storslåede norske natur sammen med en gruppe friske ligesindede. Nybegynder eller øvet, så er turen til dig.
Om du kommer alene, med en ven/veninde, en partner er underordnet. Turen har i høj grad fokus på fællesskab, både måltider og aktiviteter foregår samlet.
Da turen er fyldt med aktiviteter er det vigtigt, at din krop er klar. Turen kræver ikke, at du har mere end almindelig god fysik.
For at kunne nyde turen bedst muligt er det godt at træne op til den nogle måneder inden, både med konditionstræning og styrketræning, især for knæ og ankler - Idéer til øvelser, du kan lave hjemme, kan du se her.

Praktisk info

  • Afrejsetidspunkter (busrejse):
  • Søndag den 09.03.2025:
  • Slagelse station kl. 05:00
  • Ringsted outlet kl. 05:45
  • Køge Nord station kl. 06:15
  • Grøndal Multicenter kl. 07:00
  • Helsingør færgelejet kl. 08:00
  • Ankomst på Sulseter fjeldstue ca. kl. 20:00
  • "Skidage": 5 dage på ski
  • Indkvartering: Sulseter fjeldstue i enten værelse på fjeldstuen eller hytte. Men mindre andet oplyses bliver man tildelt værelse/hytte med én person af samme køn. Tillæg for enkeltværelse Kr. 500,- pr. pers.
  • Kost & Logi: Opholdet er med fuld pension*. Ved morgenmaden sørger man for en selvsmurt madpakke til frokost. Første inkluderede måltid er morgenmad dagen efter ankomst. Sidste inkluderede måltid er morgenmad på afrejsedagen.
  • Aktiviteter: Skiskole, langrendsture på fjeldet i Sulseters område (Sødorpfjeldet). Hygge, socialt samvær, brætspil mv. om aftenen på fjeldstuen.
  • Skiudstyr: Kan lejes under opholdet til meget favorable priser. Se prisliste her
  • Overnatning: På Sulseter fjeldstue i enten enkelt-, dobbelt-, triple- eller familieværelse.
  • Transport: Busrejse som beskrevet ovenfor. Vi bruger vores egne moderne busser med strøm til passagererne (kan være USB-A), toiletfaciliteter etc. Der er indlagt pauser til mad, toiletbesøg osv. på turen.
    • Husk: Håndklæder og håndsæbe til eget forbrug. Kan lejes på fjeldstuen. Idé til pakkeliste.
    • Returrejse (busrejse): Lørdag den 15.03.2025, kl. 09:00.
    • Ankomsttider:
    • Helsingør færgelejet kl. 21:30
    • Grøndal Multicenter kl. 21:45
    • Køge Nord station kl. 22:30
    • Ringsted outlet kl. 23:00
    • Slagelse station kl. 23:30
    • Pris: Voksne (16 år+) Kr. 4.995. Kr. 1.000,- i depositum, restbeløb ca. 35 dage før afrejse.
    • *: Som rejsende skal man selv sørge for mad på busturen. Der kan købes mad undervejs på ruten.


    Book turen her

    unsplash