Fem fantastiske dage på ski i et af Norges flotteste og bedste langrendsområder
For andet år i træk inviterer vi friske kvinder på ski på vores kvindetur. Tag afsted alene eller tag din veninde med til Norge og få nogle oplevelser udover det sædvanelige sammen med andre kvinder. Det spiller ingen rolle, om du er ny eller rutineret, vi tilbyder skiskole for nybegyndere.
Den første dag går med introduktion til langrendsski, hvis man har behov for det, så vi de næste dage kan udforske naturen omkring Sulseter på Sødorpfjeldet. Herefter bliver dagene planlagt efter vejret og deltagernes niveau og ønsker.
Hvis man ikke har behov for introduktion vil én af vore instruktører arrangere en tur eller man kan selv udforske naturen.
Vi har mange løjper af varierende længde og hårdhed lige udenfor døren, men vi kan også træde vores egne spor, hvilket virkelig giver en følelse af at være på eventyr. Det samme gør en aftentur under stjernerne, hvor vi håber at se nordlyset danse på himlen.
Alle deltagerne bor sammen på vores hyggelige fjeldstue. Det giver de bedste muligheder for at hygge ved pejsen og nyde fællesskabet. Der er mulighed for at bo på enkeltværelse mod et tillæg.
Turens indhold afhængig af vind og vejr:
Vi skal hygge, opleve og udfordre os selv
Vi skal prøve at gå på snesko
Aftenture under en smuk stjernehimmel, fuldmåne og forhåbentlig nordlys
Masser af godt skiløb, samvær og storslået natur
Masser af grin, gode historier og lærerige oplevelser
Vi opfordre til at tage en overraskelse med til gruppen i form af en sang, snacks, leg, quiz eller lign. Vi har vores klar!
Hver aften holder vi samling, hvor vi taler om morgendagens program. Her justerer vi efter deltagernes ønsker og vejret.
Den aktive kvinde. Du må gerne være ny på langrend, og som drømmer om at komme ud og opleve den storslåede norske natur sammen med en gruppe friske ligesindede. Nybegynder eller øvet, om du er 20 eller 70 år så er turen til dig.
Om du kommer alene, med en ven/veninde, en partner er underordnet. Turen har i høj grad fokus på fællesskab, både måltider og aktiviteter foregår samlet.
Da turen er fyldt med aktiviteter er det vigtigt, at din krop er klar. Turen kræver ikke, at du har mere end almindelig god fysik.
For at kunne nyde turen bedst muligt er det godt at træne op til den nogle måneder inden, både med konditionstræning og styrketræning, især for knæ og ankler - Idéer til øvelser, du kan lave hjemme, kan du se her.
Mød turlederne, som vil guide jer gennem en hyggelig og lærerig uge i et af Norges smukkeste områder.
Heidi Edson
Uddannet friluftsvejleder med kærlighed for vintersæsonen. Jeg dyrker flere forskellige vintersportsgrene lige fra isklatring til langrend med fokus på at nyde natur og evt. dyr. Generelt elsker jeg alt udendørs hele året, og det fedeste er, når man kan hjælpe andre med at få selvtillid til at komme ud og få de oplevelser man brænder for - lære fra mig og bare have det fantastisk i naturen.
Lisbeth Nielsen
Uddannet skolelærer med passion for bl.a. langrendsski. Jeg er vild med Norge og har af flere omgange boet og arbejdet forskellige steder i Norge. Om sommeren driver jeg en lejrskole på Samsø, hvor jeg underviser, laver mad m.m.
Jeg ønsker også at videregive min erfaring til andre der elsker at komme ud på tur. Selvom det handler om ro, behøver det ikke være roligt.
Ski & Fjeld ApS er en del af Skilejrskole.dk,
som har solgt rejser til Norge siden 2017 - bygget på et koncept fra 1988.
Medlem af Rejsegarantifonden
Copyright @ Skiogfjeld.dk 2022 All Rights Reserved